Lisbeth.B

  • Home
  • iHerb Rabat Kode
  • QR Kode
  • Links
  • Nytteviden
    • Tandpleje
    • Glykæmisk index
    • Gårdbutiklisten
    • Forskelsbehandling
    • Mærkning
  • DIY
    • Smykker
    • Hæklede handsker
    • Filtblomster
    • Zendoodles
    • Vævede blomster
    • Lommegavekort
    • Træ-gavemærkater
    • Malerier
    • Pølsebakkekunst
    • Valkede uldpunge
  • Foto
    • Abstrakte foto
    • The Hundred Days Summer Tour
    • The Hundred Days Town Tour

Karrygul grøntsupppe

Posted on 09/02/2014 by Lisbeth Posted in Aftensmad Skriv en kommentar

OLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg gad virkelig ikke lave aftensmad forleden dag, men jeg var sulten og gad jo heller ikke spise junk! What’s a girl to do? Well, jeg kogte grøntsagssuppe og helt ærligt … det smagte bare imponerende godt! Prøv, prøv 🙂

Først koges knoldselleri, butternut, løg, hvidløg, bouillonterning og gulerødder knapt møre. Løg og hvidløg splatter ud og koger helt igennem, men det betyder ikke noget. Tilsæt de mange blomkålsbuketter og kog indtil det hele er mørt. Si det meste af vandet fra og hæld grøntsagerne + en smule kogevand i en blender. Måske af flere omgange. Hæld den forholdsvis tyktflydende suppe tilbage i gryden og tilsæt nu fløde, kokosmælk, kokosfløde og den mængde vand du finder nødvendig. Smag til med krydderierne imens du varmer suppen godt igennem.

Jeg pyntede med et par klatter cremefraice, men det smagte faktisk bedst uden!

1/2 lille knoldselleri, skrællet og skåret i grove tern.
1/4 butternut, skrællet og skåret i grove tern.
1 løg, skrællet og skåret i både.
2 fed hvidløg, skrællet og halveret.
1 urtebouillon terning, smuldres.
3 store gulerødder, skrælles og skæres i mindre bidder.
1 helt broccolihoved, skylles og plukkes i mindre buketter.

salt og peber
cayennepulver
karrypulver
chilipulver

postevand
2 dl. fløde
1 dåse kokosmælk (det flydende)
2 spsk kokosfløde (det cremede i dåsen)

Oopsies

Posted on 07/02/2014 by Lisbeth Posted in Brød Skriv en kommentar

OLYMPUS DIGITAL CAMERASå er der bagt oopsies fra Madbanditten. Lækre, svampede æggeklatter, der skal nydes flækket og med en klat hjemmelavet hindbærsyltetøj imellem. Namme nam.

Ha, ha … i skyndingen kom jeg til og drysse quinoa på dem i stedet for sesamfrø. Det går nok. Jeg nåede da lige og hive pladen ud af ovnen og drysse lidt sesam på også.

Restitutions-bar

Posted on 06/02/2014 by Lisbeth Posted in Kage, Snack, Sund slik Skriv en kommentar

OLYMPUS DIGITAL CAMERASønnike går til crossfit og efterlyste for nogen tid siden en protein og restitutions-bar. Jeg brugte denne opskrift men tilføjede 20 gr. tørrede goji bær, 1/2 tsk vanillepulver og 1 god spsk. kokosfedt. Jeg fik 14 store barer af portionen. Nu er jeg bare spændt på, om han bryder sig om dem.

Chokocookies

Posted on 30/01/2014 by Lisbeth Posted in Kage Skriv en kommentar

OLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg forsøgte mig med en omgang chokolade cookies i går aftes. De smager dejligt intenst af chokolade, sikkert på grund af de rå, malede kakaonibs, men mine cookies er ikke blevet sprøde. Jeg savner virkelig en glutenfri, lidt sundere og ikke mindst SPRØD småkage variant, så jeg må nok nærmest arbejde videre på sagen.

Forvarm ovnen til 200 grader.
Portinen rækker til ca. 35 cookies.

Alle ingredienser fra det første opskrift afsnit piskes sammen med håndmikser. Ingredienserne fra afsnit to tilsættes og piskes med, på nær natron, som først røres i dejen til aller sidst. Når dejen er samlet, støbes små kugler i hånden, som derefter sættes på bageplade beklædt med bagpapir. Giv kuglerne et let tryk med fingerspidserne og bag dem midt i ovnen i 12-15 min.

2 æg
1/2 tsk. vanillepulver
1 nip fintmalet havsalt
1 stor spsk. usødet kakaopulver
1 spsk. honning
1 drys stevia pulver (sød efter smag og behag)
1 spsk. kokospalmesukker
50 g. smeltet smør
2 spsk. usødet æblejuice

 

2 tsk. FIBERhusk (den gule)
1 dl. glutenfrie havregryn (males til mel i kaffekværn)
2 spsk. rå kakaonibs (males i kaffekværn)
1 spsk. quinoamel
1 spsk. alm kokosmel
2 spsk. fiberkokosmel
2 spsk. alm. valsede glutenfrie havregryn
1 tsk. natron

Chiakokosgrød

Posted on 26/01/2014 by Lisbeth Posted in Morgenmad Skriv en kommentar

OLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg blendede 1 lille frossen banan med 1 nip vanillepulver, 1 lille spsk. usødet peanutbutter, 2 udstenede dadler og cirka 1/2 – 1 dl kokosmælk. Bagefter rørte jeg 1 stor spsk. chiafrø i og stillede portionen på køl. Efter 1/2 times tid i køleskabet, har du lækker, lind chiakokosgrød.

Ps. Det smager godt og røre lidt cacaopulver i også.

chia grød
« Forrige side
Næste side »

Seneste indlæg

  • Ovnstegt Kylling
  • Tid til ribs
  • Bagte avocadoæg
  • Minifiberbrød
  • Chia-crackers

Seneste kommentarer

  • Henriette til Baileytrøffelkugler
  • Henriette til Grønkålsdrik
  • Jane til Grønkålsdrik
  • Jane til Glutenfrie morgenstykker
  • frk. sveske til Syre/base

Kategorier

Administration

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org
CyberChimps

CyberChimps

© Lisbeth.B