Lisbeth.B

  • Home
  • iHerb Rabat Kode
  • QR Kode
  • Links
  • Nytteviden
    • Tandpleje
    • Glykæmisk index
    • Gårdbutiklisten
    • Forskelsbehandling
    • Mærkning
  • DIY
    • Smykker
    • Hæklede handsker
    • Filtblomster
    • Zendoodles
    • Vævede blomster
    • Lommegavekort
    • Træ-gavemærkater
    • Malerier
    • Pølsebakkekunst
    • Valkede uldpunge
  • Foto
    • Abstrakte foto
    • The Hundred Days Summer Tour
    • The Hundred Days Town Tour

Kategoriarkiv: Økologi

Farsbrød med champignon

Posted on 20/01/2014 by Lisbeth Posted in Aftensmad, Økologi Skriv en kommentar

OLYMPUS DIGITAL CAMERADen er lidt mislykket, altså rent formmæssigt, for resten fejler bestemt ikke noget! Det smager bare kanon godt!

Svits finthakkede løg, hvidløg og champignon i smør på panden. Krydr med gurkemeje, karry og timian. Rør fars af svinekød, æg, hønsegelé, cayenne, salt og peber. Bred farsen ud på et stort stykke bagepapir, klap den ud i en flad rektangel ved og lappe bagepapiret oven på og forsigtigt klappe/trykke farsen ud i form. Fordel jævnt champignon/løg på farsen og drys efterfølgende osten over. Rul forsigtigt farsen om champignon/løg massen ved hjælp af bagepapiret. Her gik det galt for mig, idet jeg ville liste den ellers så fine farsrulle over i en brødbageform. Jeg dryssede rasp over rullen og bagte den i formen i et vandbad ved 200 grader i cirka 30-40 minutter. Måske ville det have været smartere, blot og lade rullen ligge på bagepapiret. Prøv dig frem, det gør jeg 😉

1 stort løg
2 fed hvidløg
500 gram champignon
1 spsk. tørret timian
1 tsk. karry pulver
1 tsk. gurkemeje
1 klat smør

400 gram hakket øko svinekød
1 æg
1 drys havsalt og peber efter smag
1 lille drys cayennepeber
1 spsk. hønsebouillon (jeg brugte det der gelé, når man koger skrog)
1 dl. reven gratineringsost

champignon farsbrød svinefars

Økologisk?

Posted on 01/07/2012 by Lisbeth Posted in Økologi 1 kommentar

Jeg hører jævnligt det argument, at man ikke støtter økologien, fordi man tror, at det er fup og fidus! Ind imellem, har jeg da også selv tvivlet, og det ville virkelig også være et totalt tillids brud, pludselig og opdage, at man har betalt dobbelt pris for en vare, solgt som værende økologisk, men dyrket og fremstillet konventionelt! Av, det ville gøre ondt!

Men billedet er et rigtig godt eksempel på reel økologi! Det ikke alene koster mere, der er også et væsentligt større spild! For hver eneste net appelsiner jeg køber, er der mindst én imellem der bliver dårlig – det samme gælder meget andet, nu også min ost!

For ak, jeg måtte kassere en hel ost! Den lå ellers i ubrudt indpakning i køleskabet og ventede på mig – og ifølge holdbarheds datoen, havde det ingen hast! Men muggen var den! Ærgerligt, at smide 600 gr. ost i skraldespanden!

Nu er jeg sgu også lidt muggen! 🙁
Dog aldrig så tvær, at jeg dropper økologien! Never!

ost økologi

Dagens indkøb

Posted on 08/05/2012 by Lisbeth Posted in Diverse, Økologi Skriv en kommentar

Så er der saft-suse-mig handlet ind til de kommende, mange frøbrød! Nu mangles bare nogle græskarkerner, men de var alt for dyre i dag! Krukken under kokosolien indeholder tahin … der skal nemlig også laves humus om ikke så længe. Jeg vrider mig en smule, hver eneste gang jeg handler hos økomanden, men til gengæld elsker jeg fornemmelsen og oplevelsen af, at jeg gør noget godt for mig, miljøet og alle andre. Man kan vist slet ikke se, at jeg kom til og åbne posen med cacao nibs på vej hjem 😉

Den største udskrivning i dag blev dog et par nye briller! Av, det gør for ondt! Glidende overgang koster altså kassen!

indkøb

Hjælp til valg af kokosolie

Posted on 01/04/2012 by Lisbeth Posted in Diverse, Økologi Skriv en kommentar

Jeg er så skuffet over min netop indkøbte kokosolie fra Urtekram! Eller … den er da i og for sig udmærket – og da i hvert fald til de varme retter, men den har bare ikke den dér sødme og meget delikate smag og duft af kokos, som jeg er på jagt efter! I den måned vi netop er gået ud af, brugte jeg et Rømer produkt, men heller ikke den olie kunne indfri mine hede kokos drømme! Det vidste jeg nu forøvrigt godt, min økohandler gav mig bare ikke rigtig noget valg, den dag jeg var på indkøb! Men jeg har tidligere haft købt en kokosolie, som når jeg skruede låget af og duftede til den, smøg sig direkte om hjernen og producerede lykkehormoner 😉 Den både duftede af og smagte vildt lækkert af kokos, men jeg kan ikke huske navnet eller producenten! Det er da til og blive helt frustreret af! Kender du et mærke, som både smager og dufter super dejligt af kokos? Det er nemlig lidt for dyrt og gå alle mærkerne igennem på må og få!

kokosolier

Det lækre sunde, men dyre

Posted on 10/04/2011 by Lisbeth Posted in Dessert, Oscar Umahro, Økologi, Snack Skriv en kommentar
Så fik jeg da lavet en ny portion valnødde-dadel-rosmarin delights til fryseren. De er super lækre og sunde alternativer når lækkersulten melder sig. Og det gør den! Problemet er bare, at de hurtigt bliver guffet. Sønnike, som ellers ikke kan fordrage dadler, figner og lignende – er fuldstændig pjattet med disse. Det er jeg altså også selv. Men det er et mas at fremstille dem. Jeg har blot ganske almindelige husholdnings maskiner i mit køkken, som desværre ikke kan trække alverden. Dadel massen er træg og klingerne skal røres fri af det søde klister mange gange.
dadelguffer dyr økologi

Seneste indlæg

  • Ovnstegt Kylling
  • Tid til ribs
  • Bagte avocadoæg
  • Minifiberbrød
  • Chia-crackers

Seneste kommentarer

  • Henriette til Baileytrøffelkugler
  • Henriette til Grønkålsdrik
  • Jane til Grønkålsdrik
  • Jane til Glutenfrie morgenstykker
  • frk. sveske til Syre/base

Kategorier

Administration

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org
CyberChimps

CyberChimps

© Lisbeth.B