Så er der helt friskbagte forsyninger af knækbrød til og stille min lille lækkersult om aftenen. Guffe, guffe … og selvfølgelig helt uden anvendelse af mel! Opskriften finder du hos Madbanditten.
Kategoriarkiv: Brød
Endnu en frøbrødsvariant
I aftes fik jeg fremtryllet dette frøbrød og det smager altså helt fantastisk! Æggene piskes sammen med salt, hytteost og syrnet mælkeprodukt. Mandelmel, fiber-husk, fiber-kokos og bagepulver blandes i og til sidst vendes frø og kerner i. Skovles i en lille bageform beklædt med bagepapir og bager ved 200 grader i cirka 25-30 minutter.
4 æg
1 nip havsalt
1 dl. mandler malet til mel
1 dl. hele hørfrø
1 dl. sesamfrø
1 dl. solsikkefrø (hakkes groft)
1 dl. græskarkerner (hakkes groft)
1/2 dl. A38 (creme fraice eller youghurt)
2 spsk. hytteost
2 spsk. fiberHUSK
1 toppet spsk. fiberkokos
2 tsk. bagepulver
Overskudsagtig morgenfryd
Jeg ved det godt, men det tager altså ingen tid lige og lave sådan et par friskbagte hjerter og i hvert fald i weekenderne, burde det kunne lade sig gøre. Prøv! De smager rigtig dejligt og giver gode proteiner og fibre fra morgenstunden. Her er grunddejen iblandet 1/4 finthakket æble, 1/2 tsk. kanel, et lille nip vanillepulver og 1/2 tsk. stødt nellike. Ovenpå er de pyntet med en smule kanelsukker.
Selvforkælelse fra morgenstunden
Jeg har forkælet mig selv her til morgen og lavet de glutenfrie morgenstykker i forme af et hjerte. Jeg blandede desuden et fint snittet 1/2 æble i grunddejen plus 1/2 tsk. stødt kanel og et lille nip vanille pulver. En lækker, lækker julevariant, her pyntet med et drys kanelsukker i stedet for birkes, men pynten kan selvfølgelig helt udelades.
Glutenfrie morgenstykker
Oprindeligt inspireret af Charlotte, men nu tilpasset mine behov. De smager rigtig, rigtig godt, men tro nu ikke, at de har samme sprødhed som de traditionelle hvedebagte rundstykker, så skuffes du nemlig bare. Nemme og bikse sammen til en omgang friskbagt morgenbrød.
Jeg har eksperimenteret med og tilsætte 1 tsk. bagepulver, men synes ikke, at det gør nogen forskel.
1 æg
1 1/2 æggehvide
1 spsk. fiberkokosmel
1 spsk havregryn (glutenfrie)
1 spsk. husk, psyllium-frøskaller
1 nip havsalt
Pisk æggene og rør resten af ingredienserne i. Form dejen to små rundstykker, sæt på bageplade med bagepapir, drys med lidt birkes og bag ved 175 grader i 12-15 min. ved varmluft.