For dulan det smagte bare så dejligt! Jeg tog 4-5 torskefiletter, anbragte dem i et oliesmurt ovnfast fad, dryssede med friskkværnet salt og peber, gav dem et ekstra skvæt olie og toppede op med lange bånd af 1/2 gulerod og lidt squash samt 1 hakket rødløg og og 1 hakket tomat. Ovenpå herlighederne hældte jeg cirka 1 dl. fløde rørt op med 1 lille tsk. sennepspulver og til sidst et drys smags neutral, revet gratineringsost. Bagte det i ovnen ved 200 gr. i cirka 25-30 min. serverede og spiste en portion blandet salatblade til. Det er super nemt og der er også til aftensmaden.
Ps. De lange, tynde bånd laves nemt med en almindelig kartoffelskræller.