Lisbeth.B

  • Home
  • iHerb Rabat Kode
  • QR Kode
  • Links
  • Nytteviden
    • Tandpleje
    • Glykæmisk index
    • Gårdbutiklisten
    • Forskelsbehandling
    • Mærkning
  • DIY
    • Smykker
    • Hæklede handsker
    • Filtblomster
    • Zendoodles
    • Vævede blomster
    • Lommegavekort
    • Træ-gavemærkater
    • Malerier
    • Pølsebakkekunst
    • Valkede uldpunge
  • Foto
    • Abstrakte foto
    • The Hundred Days Summer Tour
    • The Hundred Days Town Tour

Tag Archives: blomstersmåkager

Blomster midt om vinteren

Posted on 20/11/2012 by Lisbeth Posted in Jul, Kage Skriv en kommentar

Ja, for det kan vi alle da have brug for, midt i denne kolde, mørke tid. Jeg vil gerne anbefale disse blomsterformede lækkerier, som et rigtig godt alternativ til de mere traditionelle julesmåkager. Måske særligt for de af jer, som ikke har det så godt med gluten i mavsen. De smager altså fantastisk og er meget nemme og gå til. Leg med smags variationer og meld lige tilbage, hvis du rammer en særlig delikat. Tak 🙂

Portionen rækker til 24 blomster småkager. De bliver naturligvis ikke knasende sprøde, som vi kender det fra mere traditionelle kager, men mindst lige så velsmagende.

 

2 dl. hjemmemalet mandelmel (jeg malede med skal på)
2 til 2 1/2 spsk. fiber kokosmel (afhængig af, hvor lind dejen bliver)
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillepulver
friskpresset ingefærsaft
(jeg rev omtrent en barneskefuld og pressede med fingrene saften direkte i dejen)
25 gr. blødt smør
meget fintklippede blade fra en lille gren frisk rosmarin
1 spsk. fløde
1 æg
2 tsk. lakridspulver
1 spsk. agave eller ahornsirup
135-140 mg. stevia (the real deal)
reven skal af godt og vel 1/2 citron

Madlerne males til mel. Alt røres godt sammen. Del eventuelt dejen i to portioner inden du tilsætter lakrids og leg med smags varianter. Måske kanel eller kardemomme i den ene portion?

Bageformen smøres med flydende kokosolie og der puttes en lille klat dej i hver blomsterform. Dejen presses lidt ned i og modelleres på plads med fingrene. Bages ved 200 grader i 7-10 minutter til let gyldne.

En lille tilføjelse … jeg selv, er ret vild med disse kager, men min sønnike kan ikke lide dem, fordi de er sødet med og har smag af stevia.  Bare til orientering, for så har jeg da ikke lovet for meget 🙂

blomstersmåkager julekager

Blomstersmåkager

Posted on 14/05/2012 by Lisbeth Posted in Kage Skriv en kommentar

Det er pisse koldt og jeg fryser og har været små-gnaven og ugidelig det meste af dagen. Overvejede kraftigt et varmt karbad, men kom frem til, at jeg også bare kunne få gang i ovnen og nyde varmen derfra. En fin, ny småkageform stod desuden fremme på køkkenbordet og nærmest tiggede om at blive afprøvet! Den røg i indkøbsfavnen i går eftermiddags … kun 30,00 kr. i Netto! Jeg ææælsker altså den butik! ♥

Jeg lavede en grunddej på disse ingredienser:

2 dl. hjemmemalet mandelmel (jeg malede med skal på)
2 spsk. af den specielle højfiber kokosmel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillepulver
frisk ingefærsaft
(jeg rev omtrent en barneskefuld og pressede med fingrene saften direkte i dejen)
25 gr. blødt smør
fintklippede blade fra en gren frisk rosmarin
1 spsk. fløde
1 æg
135-140 mg. stevia (the real deal)
reven skal af 1/2 citron

Tænd ovnen på 200 gr. Rør de tørre dele sammen og ibland bagefter de våde samt citronskal og sødestof. Rør godt sammen. Del evt. grunddejen i portioner og giv dem hver deres smagsvariant. Jeg rørte 1 god spsk. peanutbutter i en portion og 1 god tsk. lakridspulver i en anden. I lakrids varianten tilføjede jeg desuden 1 spsk. agavesirup og en ekstra tsk. kokosmel da dejen blev lidt for lind af siruppen.

Grunddejskagerne og lakridskagerne smager vildt godt, men peanutkagerne gider jeg ikke ulejlige mig med næste gang. Er det ikke nogle ultra fine blomstersmåkager?

blomstersmåkager lakridspulver rosmarin

Seneste indlæg

  • Ovnstegt Kylling
  • Tid til ribs
  • Bagte avocadoæg
  • Minifiberbrød
  • Chia-crackers

Seneste kommentarer

  • Henriette til Baileytrøffelkugler
  • Henriette til Grønkålsdrik
  • Jane til Grønkålsdrik
  • Jane til Glutenfrie morgenstykker
  • frk. sveske til Syre/base

Kategorier

Administration

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org
CyberChimps

CyberChimps

© Lisbeth.B