Nu må vejret gerne blive bedre, for der går sgu lidt for megen hyggesmovs i den her hos mig! Suk! Opskriften er fundet i et hæfte om lavkarbo fra Familie Journalen. Jeg halverede gudskelov opskriften! 😉
Denne portion (som er det halve af den oprindelige) rækker til 6 stk. snegle, men jeg lavede altså 10 små i stedet for.
Smelt smørret, pisk æg og fløde sammen og tilsæt smørret. Mal sesamfrø, mandler, rugflager til mel. Tilsæt sukker, bagepulver, kardemomme og fiberHUSK til melet og bland godt sammen. Stil dejen på køl i cirka 30 min. og rør imens remonce af smør, kanel, sukker og stevia. Rul dejen ud imellem 2 stykker bagepapir i 5 mm tykkelse, smør remoncen på og rul sammen til en roulade. Skær i skiver der lægges på plade med bagepapir, drys med hakkede mandler og bag sneglene ve 180 grader i 20 min.
25 gram smør
2 æg
1/2 dl. fløde
35 gram sesamfrø (males i kaffemøllen)
75 gram mandler (males i kaffemøllen)
13 gram rugflager (males i kaffemøllen) (erstat evt. med glutenfrie havregryn)
2 spsk. fiberHUSK
1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. kardemomme
1 spsk. kokospalmesukker eller sukrin
Fyld
50 gram blødt smør
1/2 spsk. kanel
10 gram kokospalmesukker eller sukrin (i opskrift bruges 20 gram sukrin + 1/2 spsk stevia drys-let)
2 x 45 milligram stevia
2 spsk. hakkede mandler til og drysse ovenpå sneglene.