Svinekotelet og en kæmpe portion salat af 1 reven gulerod, 1/4 reven squash, 1/4 reven agurk og en tomat skåret i tern. Dertil en spsk. cremefraice smagt til med 1 presset fed hvidløg og citronsaft. Dagens kombinerede sene frokost/tidlig aftensmad.
Hindbær og lakrids-is
Aftensmad? Nææ, jeg gad ikke og var heller ikke rigtig sulten. Men jeg gad rigtig gerne en portion hjemmelavet hindbær og lakrids is. Ohh, den lakrids-is er altså for god! Den bliver stenhård, for jeg har ikke nogen ismaskine, men pyt med det.
Hindbæris
225 gr. optøede hindbær most igennem en fintmasket si
1 dl. cremefraice (18 %)
1 dl. fløde piskes stift
2 æggehvider
1 drys vanillepulver
sødestof (jeg bruger stevia)
Æggehviderne piskes stive, sødestof tilsættes, til sidst bærmosen, creme fraice og den piskede fløde. Hældes på form og fryses. Rør evt. ind imellem i massen. Lad den tø lidt op, inden servering.
Lakridsis
2 1/2 dl. fløde
2-3 æggeblommer
sødestof efter smag og behag (jeg bruger kun stevia)
1 drys vanillepulver
1 spsk. lakridspulver
Æggeblommer, sødestof og vanillepulver piskes godt sammen. Det tilsættes lakridspulver og piskes igen. Fløden piskes stiv og vendes i æggemassen. Hældes på form og fryses. Rør evt. ind imellem i massen. Lad den tø lidt op, inden servering.
Frøbrød med soltørrede tomater
Endnu en variant af Madbandittens frøbrød. Denne gang med bitte små bidder af soltørrede tomater, og det smager kanon godt med øko tandsmør 🙂
Kedelig morgenmad
Fadkoteletter
Jeg havde gæst til aftensmad og vi fik lækre svinekoteletter i fad med velsmagende sauce og masser af blandet grøn salat. Jeg svitsede først koteletterne, som jeg havde krydret med salt og peber samt gurkemeje.
Derefter svitsede jeg cocktailpølser, hvidløg, æble, ingefær, løg og porre i en klat smør sammen med karry og mere gurkemeje på panden.
Hældte det hele i et ildfast fad, kogte panden af med de hakkede tomater og fløde og hældte til sidst saucen over koteletterne i fadet. Et drys timian blev rørt i og fadet sat i ovnen på 185 gr. i cirka 60 min.
4 svinekoteletter
1 lille bakke coctailpølser
1 æble i tern
2 dåser hakkede tomater
1 porre skåret i tynde ringe
2 små rødløg skåret i tynde både
3 fed hakket hvidløg
1-2 cm frisk, fintsnittet/hakket ingefær
1 spsk. tørret timian
2-3 tsk. karry
1 tsk. gurkemeje
chili
salt og peber
1 dl. fløde
