Den stod på en lidt udsplattet lasagne i aften. Lavet på hakket oksekød, en masse grøntsager, fuldkornsplader, morney sauce og revet levevis ost.
Koldskål
Efter en lang varm dag på henholdsvis job og Fjellerup strand var den eneste rigtige aftensmad hjemmelavet koldskål med friske jordbær og vanilleis. Ahh, det gjorde dejligt!
4 æggeblommer, vanillepulver, sukkersødt, 1 liter kærnemælk, 1/2 liter tykmælk, reven citronskal.
Ps. Husk at bruge pasteuriserede æg!
En kold kartoffel
På en varm sommeraften er det nu stadivæk ret lækkert med en omgang kold kartoffel salat. Desuden, hører det til blandt sønnikes favoritter. Han så nu også helt tilfreds ud – da han opdagede, at det var præcis dét han blev budt på. Efter en lang og varm arbejdsdag, var det lige hvad han havde lyst til. Det er dejligt, når han gider spise sammen med mig, for det er nu alligevel hyggeligere, når man er to eller flere. Vi fik grillet svinemørbrad og frankfurtere til.
Ruskumsnusk
Det smager rigtig godt, men ser i grunden ikke særlig indbydende ud. Oksesmåkød, brunet af uden fedtstof i en gryde, tilsat hjemmelavet tomatsauce, hjemmelavet garam masala, karry, rosiner, salt og peber. Serveret med kogte quinoa gryn og en salat af fint hakket spidskål, revne gulerødder og rosiner. Dressing af olivenolie, citronsaft, citronskal, en sjat æblecidereddike, salt og peber, et par dråber fishsauce.
Chai brownies
Jeg ææælsker en god kop chai og blev derfor fristet over evne da jeg fandt en opskrift på noget sødt, hvor der oven i købet var anvendt indisk chai. Mums, tænkte jeg! Og det smager akkurat lige så lækkert som opskriften lyder, men det er meget sødt! Jeg selv, kan snildt nøjes med et enkelt lille stykke chaibrownie af gangen.
5 dl. udstenede dadler, 4 spsk. kokos olie (stuetemperatur), 2 spsk. ahorn sirup, 1 dl. rå cacao pulver (eller almindelig cacao), 1 tsk. vanillepulver, indholdet af 3 chai theposer (nemme at klippe op og åbne) 2 spsk. malede hørfrø (brug evt. en elektrisk kaffemølle), et par nip havsalt og 1,2 dl. hakkede hasselnødder.
Put alt, på nær hasselnødderne, i en foodprocessor og kør det hele grundigt sammen. Skrab massen ud på bagepapir og ælt hasselnødderne ind i dejen. Placer endnu et lag bagepapir ovenpå og rul massen ud til en passende tykkelse. Sæt i køleskab i mindst 30 min. eller til massen ligesom stivner og bliver skærefast. Skær ud i små firkanter og drys evt. cacao ovenpå.