Jeg spiser efterhånden kun meget lidt kød og i længere perioder … slet ingenting! Det forekommer mig simpelthen for forkert, sådan som vi behandler vore dyr, fodrer dem, slagter dem osv. Jeg elsker ellers smagen af godt kød, men hader virkelig tanken om dårlig dyrevelfærd! Sådan er det bare (for mig) og konsekvensen er naturligvis … et mindre kødindtag!
Når jeg en sjælden gang alligevel griber til kød, er det af økologisk/friland oprindelse! I hvert fald, når jeg selv kan handle og kontrollere det! Dog sker det naturligvis, at det er ude af mine hænder!
Forleden var jeg f.eks til Leonard Cohen koncert og var på pladsen fra kl. 15.00 til 21.30. Man måtte ikke medbringe sin egen mad, men det eneste pladsen bød på var pølser, popcorn og slik! Det kunne man så vælge og skylle ned med enten sodavand, kaffe eller øl! Koncerten var ovenud fantastisk og Cohen helt vidunderlig og magisk, men maden var sgu en katastrofe! Hvorfor i alverden er det oftest junkfood man kan købe til sådanne og lignende arrangementer?
Interessant og jeg kan sagtens følge dig i det med kødet. Kender du den teori om at mennesket starter som kødspisere, så bliver de vegetarer, senere veganer, og så kommer raw food med de max 42 grader for til sidst at ende i en art fresh food hvor frugt og grønt spises råt. Måske er du på vej i den evolution!? Idéen er da i hvert fald interessant og tendensen er bestemt til at spore..