Lisbeth.B

  • Home
  • iHerb Rabat Kode
  • QR Kode
  • Links
  • Nytteviden
    • Tandpleje
    • Glykæmisk index
    • Gårdbutiklisten
    • Forskelsbehandling
    • Mærkning
  • DIY
    • Smykker
    • Hæklede handsker
    • Filtblomster
    • Zendoodles
    • Vævede blomster
    • Lommegavekort
    • Træ-gavemærkater
    • Malerier
    • Pølsebakkekunst
    • Valkede uldpunge
  • Foto
    • Abstrakte foto
    • The Hundred Days Summer Tour
    • The Hundred Days Town Tour

Kategoriarkiv: Snack

Chokokokoslade

Posted on 24/01/2014 by Lisbeth Posted in Dessert, Snack, Sund slik Skriv en kommentar

OLYMPUS DIGITAL CAMERAChokolade er det jo ikke, men jeg tror det her er sundere og har man ikke lige noget ægte chokolade i hytten, er det så absolut en skøn erstatning.

Smelt et par spsk. økologisk kokosolie i en gryde, tilsæt et par spsk. usødet cacaopulver, et drys vanillepulver, et drys sødemiddel (her bruger jeg økologisk stevia pulver), et lille nip havsalt og f.eks en spsk. usødet peanutbutter eller lidt reven, økologisk appelsinskal eller frysetørret hindbær eller et par pebermyntedråber eller …?

Hæld i en lille form f.eks en folieform og stil på køl indtil stivnet. Skær eller bræk i mindre stykker og nyd. Opbevares på køl.

Havrebrud med chia

Posted on 28/08/2013 by Lisbeth Posted in Dessert, Kage, Snack, Sund slik Skriv en kommentar

Havrebrud med chiaDenne opskrift bliver jeg altså nødt til og dele med jer! Uhm, det er virkelig lækkert!

20-25 gr. smør
1 spsk. kokosolie
2 spsk. kokosfløde (den stivnede kokoscreme, øverst i dåsen)
1-2 spsk. kakaopulver
1 stor spsk. alm. kokosmel
3-4 spsk. havregryn (evt. glutenfrie)
1 spsk. chiafrø
1 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. vanillepulver (ikke vanillesukker)
3 dråber koncentreret pebermynteolie
reven skal af 1/2 appelsin (kan udelades)
20 tørrede tranebær klippet/hakket i bitte små stykker
10-20 udblødte, fint hakkede mandler (kan udelades)

Smør og kokosolie smeltes i en gryde og alle de øvrige ingredienser iblandes grundigt. En lille form fores med bagepapir og massen presses deri med en spiseske. Stilles i fryseren i et par timer, skæres i mindre stykker og serveres kold. Kan holde på køl efterfølgende, i hvert fald 3-4 dage, hvis altså der er noget tilbage 😉

chia havregryn kakao pebermynteolie

Kanelkiks

Posted on 23/01/2013 by Lisbeth Posted in Brød, Snack Skriv en kommentar

Desværre, er jeg en sucker for wasa kanel kager/kiks. Desværre, fordi de bla. er fyldt med sukker og mel og derfor ikke specielt go’e i min mave. Jeg er derfor pænt opsat på og finde en sundere, men ligeså velsmagende løsning. Disse kiks, var mit første forsøg. De er ikke helt, hvor jeg gerne vil have dem, men smager glimrende. Især med smør på 🙂

2 dl hørfrø
1 dl. sesamfrø
1 dl solsikkekerner
2 stk æg
1 tsk. stødt nellike
1 tsk. vaniljepulver
60 g vand
2 dl mandler (enten meget finthakkede eller som pulp af mandelmælk)
1 spsk. kokosolie
5 x et mål af 45 milligram better Stevia, Now, Øko
4 tsk kanel, stødt

Æggene piskes med 1 nip salt + krydderierne + stevia. Solsikkekerner hakkes fint og røres i æggene sammen med sesamfrø og hørfrø. Mandelmassen tilsættes (pulp fra 2- 2 1/2 dl. mandler der var tilovers fra en omgang hjemmelavet mandelmælk) og der røres en sjat vand og smeltet kokosolie i.

Spredes på en plade med bagepapir, glattes ud med en fugtig hånd, så tyndt som muligt og udstikkes til runde kiks der dryses med en kanel/stevia blanding, prikkes med en gaffel og bages i varmluftovn ved 100 grader i 1 1/2 – 2 timer.

Lidt under den halve portion blev tilsat 1/2 dl. havregryn (bare for og prøve det af). Jeg oplever ikke den store forskel, heller ikke i tekstur.

kanelkiks

Knækbrød til min aftenlækkersult

Posted on 10/01/2013 by Lisbeth Posted in Brød, Snack Skriv en kommentar

Så er der helt friskbagte forsyninger af knækbrød til og stille min lille lækkersult om aftenen. Guffe, guffe … og selvfølgelig helt uden anvendelse af mel! Opskriften finder du hos Madbanditten.

glutenfrie knækbrød

Weekendguf

Posted on 17/11/2012 by Lisbeth Posted in Dessert, Jul, Snack Skriv en kommentar

Lidt skal der til og helst af den lidt sundere slags! I aften skal jeg trakteres med disse gufkugler. Jeg var weekenddoven og gad ikke står og gøre en køkkenmaskine ren efterfølgende, så jeg samlede såmænd bare det hele med hænderne, trillede til kugler som blev rullet i henholdsvis, lakridspulver, kokosmel og gojibærstøv. Sidstnævnte, malet til støv i kaffekværnen. De smager bedst iskolde, direkte fra køleskabet.

2 tørrede abrikoser klippet i bitte små stykker
2 udstenede dadler klippet i små stykker
14 malede mandler
1/2 moden banan
1 spsk. carob pulver
1/2 tsk. vanille pulver
1 spsk. fiberkokosmel
2 spsk. alm. kokosmel
saft fra f.eks mandarin eller appelsin til og samle massen med.
sødning efter smag, jeg bruger selv et lille bitte drys ren stevia.

Portionen gav 8 store kugler.

abrikos dadler gufkugler
« Forrige side
Næste side »

Seneste indlæg

  • Ovnstegt Kylling
  • Tid til ribs
  • Bagte avocadoæg
  • Minifiberbrød
  • Chia-crackers

Seneste kommentarer

  • Henriette til Baileytrøffelkugler
  • Henriette til Grønkålsdrik
  • Jane til Grønkålsdrik
  • Jane til Glutenfrie morgenstykker
  • frk. sveske til Syre/base

Kategorier

Administration

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org
CyberChimps

CyberChimps

© Lisbeth.B