Yoghurt naturel rørt op med lidt stødt nellike og kanel. Iblandet kogte quinoa gryn, et par søde jordbær og friske bananskiver. Uhmm …
Kategoriarkiv: Dessert
Nammenam
Aftensmad gad jeg ikke lave, for jeg mente ikke, at jeg var sulten til det. Men et par solide pandekager lavet på banan, quinoa og boghvedemel – det gad jeg nu gerne ;o) Jordbærsyltemøj uden tilsat sukker og et drys kanel. Det ligger godt i mavsen og smager godt i munden.
Det lækre sunde, men dyre
Så fik jeg da lavet en ny portion valnødde-dadel-rosmarin delights til fryseren. De er super lækre og sunde alternativer når lækkersulten melder sig. Og det gør den! Problemet er bare, at de hurtigt bliver guffet. Sønnike, som ellers ikke kan fordrage dadler, figner og lignende – er fuldstændig pjattet med disse. Det er jeg altså også selv. Men det er et mas at fremstille dem. Jeg har blot ganske almindelige husholdnings maskiner i mit køkken, som desværre ikke kan trække alverden. Dadel massen er træg og klingerne skal røres fri af det søde klister mange gange.
Delight orgasme
Englene synger flerstemmigt og alle som én smiler og er ovenud lykkelige. Nøj, hvor det dog smager helt vidunderlig fantastisk! Million tak for denne skønne opskrift Oscar Umahro! Jeg har justeret en smule og rullet konfekt kuglerne i kokos, men ellers er opskriften fulgt til punkt og prikke – dog i en mindre portion. Men wooow, sikken smagsoplevelse disse valnødde-dadel-rosmarin delights er! Skulle der sidde nogen og mene … jamen, det er jo bare de dér almindelige kokos-rom-havregrynskugler ungerne laver til jul … så tro om igen!