Lisbeth.B

  • Home
  • iHerb Rabat Kode
  • QR Kode
  • Links
  • Nytteviden
    • Tandpleje
    • Glykæmisk index
    • Gårdbutiklisten
    • Forskelsbehandling
    • Mærkning
  • DIY
    • Smykker
    • Hæklede handsker
    • Filtblomster
    • Zendoodles
    • Vævede blomster
    • Lommegavekort
    • Træ-gavemærkater
    • Malerier
    • Pølsebakkekunst
    • Valkede uldpunge
  • Foto
    • Abstrakte foto
    • The Hundred Days Summer Tour
    • The Hundred Days Town Tour

Kategoriarkiv: Kage

Mandeltærte

Posted on 13/01/2013 by Lisbeth Posted in Kage Skriv en kommentar

Jeg har pisket 3 æggehvider stive og malet 130 gram mandler til mel. Rørt mandelmelet op med et lille drys stevia og lidt vanillepulver og vendt det i æggehviderne. Hældt massen i en 26 diameter silikoneform smurt med kokosolie og bagt tærten ved 175 grader i 30 minutter.

Dette stykke kage er lavet af cirka 1/3 del af kagen, skåret i to stykker. Imellem tærtebundene er der lagt råcreme lavet af 2 æggeblommer pisket med stevia og vanillepulver og rørt i flødeskum af cirka 1/2 dl. fløde.

Ovenpå kagen er der 1/2 dl. flødeskum rørt op med 30 gram hindbær (det vejede de frosne) som først er kogt ind med lidt vanillepulver og et drys stevia og afkølet.

mandeltærte

Nytårsfortsætter

Posted on 01/01/2013 by Lisbeth Posted in Dessert, Kage, Morgenmad Skriv en kommentar

Laver jeg aldrig, men jeg har nu alligevel lovet mig selv, at jeg i det kommende år vil være endnu bedre til og tage god vare på mig selv!  Jeg vil spise endnu bedre, opleve mere, kysse meget mere, elske meget mere og grine meget mere! 😀

Jeg startede derfor det nye år med lækre morgenstykker, fyldt med bløde æblestykker, kanel, nellike og vanillepulver. Uhm, så gode de var! Jeg fik også bagt en stak morgenmadspandekager og nogle meget lækre mandelmuffins fyldt med gode sager. Den første uge i det nye år er hermed sikret gode, sunde morgenmåltider og kager.

mandelmuffins pandekager

Blomster midt om vinteren

Posted on 20/11/2012 by Lisbeth Posted in Jul, Kage Skriv en kommentar

Ja, for det kan vi alle da have brug for, midt i denne kolde, mørke tid. Jeg vil gerne anbefale disse blomsterformede lækkerier, som et rigtig godt alternativ til de mere traditionelle julesmåkager. Måske særligt for de af jer, som ikke har det så godt med gluten i mavsen. De smager altså fantastisk og er meget nemme og gå til. Leg med smags variationer og meld lige tilbage, hvis du rammer en særlig delikat. Tak 🙂

Portionen rækker til 24 blomster småkager. De bliver naturligvis ikke knasende sprøde, som vi kender det fra mere traditionelle kager, men mindst lige så velsmagende.

 

2 dl. hjemmemalet mandelmel (jeg malede med skal på)
2 til 2 1/2 spsk. fiber kokosmel (afhængig af, hvor lind dejen bliver)
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillepulver
friskpresset ingefærsaft
(jeg rev omtrent en barneskefuld og pressede med fingrene saften direkte i dejen)
25 gr. blødt smør
meget fintklippede blade fra en lille gren frisk rosmarin
1 spsk. fløde
1 æg
2 tsk. lakridspulver
1 spsk. agave eller ahornsirup
135-140 mg. stevia (the real deal)
reven skal af godt og vel 1/2 citron

Madlerne males til mel. Alt røres godt sammen. Del eventuelt dejen i to portioner inden du tilsætter lakrids og leg med smags varianter. Måske kanel eller kardemomme i den ene portion?

Bageformen smøres med flydende kokosolie og der puttes en lille klat dej i hver blomsterform. Dejen presses lidt ned i og modelleres på plads med fingrene. Bages ved 200 grader i 7-10 minutter til let gyldne.

En lille tilføjelse … jeg selv, er ret vild med disse kager, men min sønnike kan ikke lide dem, fordi de er sødet med og har smag af stevia.  Bare til orientering, for så har jeg da ikke lovet for meget 🙂

blomstersmåkager julekager

De go’este vanillekranse

Posted on 12/11/2012 by Lisbeth Posted in Jul, Kage Skriv en kommentar

Det er ikke tid endnu – og dog. For hvis man som jeg, har en alvorligt syg i familien, så er det altid den rette tid til fristende lækkerier! Min mor skal derfor forkæles med sprøde, hjemmebagte vaniljekranse. Jeg fandt opskriften for et par år tilbage hos Liselotte og siden da, har jeg bagt kransene op til jul – af flere omgange.

De smager helt fantastiske, så er det sagt! Brug nu gode økologiske råvarer, så smager de selvfølgelig aller bedst!

Jeg kan fortælle, at de indeholder omtrent 53 kcal, 5,1 kulhydrat og 3,3 gram fedt

pr. stk !!!

 

vanillekranse

Græskarkage

Posted on 08/10/2012 by Lisbeth Posted in Dessert, Kage 1 kommentar

Madbanditten lokkede forleden dag med en opskrift på græskarkage – men ak og ve, for opskriften var alt for fed for mig. Jeg synes bestemt om LCHF idéen, men er man overvægtig – som jeg selv, bliver man altså pine død nødt til og begrænse sit fedt og sukker indtag. Jeg spiser naturligvis af de sunde fedtkilder … nødder, avocado, sunde olier, smør og lignende … blot i begrænset omfang.  Derfor, måtte der skæres ind til benet i den pågældende kage! Det blev til denne opskrift … og jeg siger jer, den er altså bare lækker!

Tak for inspirationen Jane 😉

165 gr. kokosmælk light (en lille dåse)
1 lille banan
1 spsk. husk, psyllium-frøskaller
50 gr. kokosmel højfiber
1 spsk. stødt kanel
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. stødt kardemomme
1/2 tsk. stødt nellike
260 gr. hokaido græskar
1 dl. friskpresset appelsinsaft
2 stk æg
1 dl. mandelmælk
2 tsk. bagepulver
6X45 mg. ren stevia pulver

Halver et Hokaidogræskar, rens den ene halvdel for kerner og skær i både. Placer dem på bagepapir på en bageplade og bag dem i ovnen ved 180 gr i 35-40 min.

Imens piskes æg, kokosmælk og mandelmælk sammen. Tilsæt krydderierne, kokosmel. 4X45 mg. ren Stevia og HUSK. Pisk godt igennem med håndmixer. Stilles til side.

Appelsinerne presses, bananen brækkes i små bidder og tilsættes. Tilsæt også 2X45 mg. ren Stevia. Stilles til side.

Tag Hokaidoen ud af ovnen (skru ovnen op på 200 gr) og pil eller skær skrællen af. Herefter vejede jeg af og fik det til 260 gr men det vil naturligvis variere lidt, afhængig af størrelse græskar. Skær det i mindre bidder og tilsæt appelsin/banan blandingen. Lav det til puré med en stavblender.

Rør puréen i dejen og piske godt igennem. Ibland til sidst bagepulver og hæld dejen i et lille ildfast fad beklædt med bagepapir. Bag ved 200 gr i omtrent 45-50 min.

Tip: Kagen kan pyntes med Friskost, evt. rørt op med lidt Ricotta, smagt til med et drys ren Stevia og vaniljepulver eller revet appelsin/citron.

Smager skønt lige så snart den er afkølet, men endnu bedre efter en nat i køleskabet.

Ps. Ren Stevia indeholder absolut INGEN kalorier! Det påvirker heller ikke dit blodsukker, men det søder alligevel op til 3-400 gange mere end sukker. Det er udvundet af en grøn plante og har været anvendt som sødemiddel i bla. Japan igennem mange år.

Jeg har vænnet mig fuldstændig til smagen og kan ikke smage den eftersmag af lakrids, som mange ellers mener de kan. Iblandet en krydderkage som denne, er der dog INGEN der kan smage lakrids, heller ikke de hårdnakkede tvivlere Vink

græskarkage hokaido kokosmel
« Forrige side
Næste side »

Seneste indlæg

  • Ovnstegt Kylling
  • Tid til ribs
  • Bagte avocadoæg
  • Minifiberbrød
  • Chia-crackers

Seneste kommentarer

  • Henriette til Baileytrøffelkugler
  • Henriette til Grønkålsdrik
  • Jane til Grønkålsdrik
  • Jane til Glutenfrie morgenstykker
  • frk. sveske til Syre/base

Kategorier

Administration

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org
CyberChimps

CyberChimps

© Lisbeth.B