Lisbeth.B

  • Home
  • iHerb Rabat Kode
  • QR Kode
  • Links
  • Nytteviden
    • Tandpleje
    • Glykæmisk index
    • Gårdbutiklisten
    • Forskelsbehandling
    • Mærkning
  • DIY
    • Smykker
    • Hæklede handsker
    • Filtblomster
    • Zendoodles
    • Vævede blomster
    • Lommegavekort
    • Træ-gavemærkater
    • Malerier
    • Pølsebakkekunst
    • Valkede uldpunge
  • Foto
    • Abstrakte foto
    • The Hundred Days Summer Tour
    • The Hundred Days Town Tour

Kategoriarkiv: Dessert

Baileytrøffelkugler

Posted on 06/12/2012 by Lisbeth Posted in Dessert, Jul 1 kommentar

Lad det bare være sagt pr. omgående … de smager helt  ustyrligt lækre! Men hold nu op, hvor er de bøvlede og fremstille! De er slet ikke faste nok til en form, faktisk er massen så blød, at den er svær og trille. Selv efter de 12 timer på køl, bliver massen lynhurtig blød i et par varme hænder. Men prøv dig frem og finder du en løsning på det, så gi’ lige lyd. Tak 🙂

(25 stk.)

200 gr. mørk chokolade 70 % eller 85 %
2½ dl. piskefløde
20 gr. blødt smør
½ dl. Baileys

Drys:
Sigtet kakaopulver

Hak chokoladen helt fint. Kog fløden op, og lad den koge i 2 minutter. Hæld den forsigtigt over chokoladen, mens du hurtigt rører det sammen til en ensartet masse. Tilsæt smør og Baileys. Hæld massen i en skål, dæk den med husholdningsfilm, og stil den i køleskabet i minimum 12 timer.

Pisk trøffelmassen igennem med en elpisker, og rul den hurtigt til ca. 2 cm store kugler. Kom kakaopulver på en flad tallerken og tril kuglerne i pulveret, så de får et jævnt lag kakao. Stil dem på køl, til de skal serveres.

Ps. Jeg opgav altså og trille kuglerne i kakao, men dryssede den blot ovenpå igennem en lille sigte.

bailey trøffelkugler

Hjemmegjort er velgjort

Posted on 06/12/2012 by Lisbeth Posted in Dessert, Jul, Sund slik Skriv en kommentar

Det gælder bestemt også når vi snakker om julens marcipan konfekter. Uhm, det er da blevet så total lækkert og det endda helt uden brug af sukker! Jeg har ikke lavet marcipan med Stevia tidligere, så jeg var ret spændt, om det ville smage for lakridsagtigt igennem og derved ødelægge den lækre mandelmasse. Men den bekymring kunne jeg have sparet mig! Damn, de er go’e!

Det vrimler med opskrifter på hjemmelavet marcipan på nettet, men jeg vil henvise til denne hos madbanditten, for hos hende kan du samtidig finde inspiration til andre lækre og lidt sundere julegodter.

Det er ret simpelt og lave sin egen marcipan, men kræver dog en kaffekværn, så du kan male mandlerne til fint mandelmel. I stedet for det Sukrinmelis som Jane søder med i sin opskrift, har jeg anvendt ren Stevia – omtrent 3×45 mg – og desuden tilsat 1/2 tsk. vanillepulver (ikke vanillesukker). For mig virkede det desuden fint med et udgangspunkt på 200 gr. mandler til et bæger med 1 – 1/2 æggehvide.

Tril kugler af din marcipan og leg med smagsvarianter. Jeg har lavet nogle med revet appelsinskal og kakao. Bagefter har jeg dyppet i smeltet 72 % chokolade og drysset med enten lakrids, appelsin og kokos.

På foto ses desuden hjemmelavet bounty, chokoladeblomster og fudge.

Ps. Jeg smutter aldrig mandlerne når jeg laver marcipan. Det smager nemlig dejligt uanset, så det bøvl springer jeg let og elefant henover.

julekonfekt

Weekendguf

Posted on 17/11/2012 by Lisbeth Posted in Dessert, Jul, Snack Skriv en kommentar

Lidt skal der til og helst af den lidt sundere slags! I aften skal jeg trakteres med disse gufkugler. Jeg var weekenddoven og gad ikke står og gøre en køkkenmaskine ren efterfølgende, så jeg samlede såmænd bare det hele med hænderne, trillede til kugler som blev rullet i henholdsvis, lakridspulver, kokosmel og gojibærstøv. Sidstnævnte, malet til støv i kaffekværnen. De smager bedst iskolde, direkte fra køleskabet.

2 tørrede abrikoser klippet i bitte små stykker
2 udstenede dadler klippet i små stykker
14 malede mandler
1/2 moden banan
1 spsk. carob pulver
1/2 tsk. vanille pulver
1 spsk. fiberkokosmel
2 spsk. alm. kokosmel
saft fra f.eks mandarin eller appelsin til og samle massen med.
sødning efter smag, jeg bruger selv et lille bitte drys ren stevia.

Portionen gav 8 store kugler.

abrikos dadler gufkugler

Græskarkage

Posted on 08/10/2012 by Lisbeth Posted in Dessert, Kage 1 kommentar

Madbanditten lokkede forleden dag med en opskrift på græskarkage – men ak og ve, for opskriften var alt for fed for mig. Jeg synes bestemt om LCHF idéen, men er man overvægtig – som jeg selv, bliver man altså pine død nødt til og begrænse sit fedt og sukker indtag. Jeg spiser naturligvis af de sunde fedtkilder … nødder, avocado, sunde olier, smør og lignende … blot i begrænset omfang.  Derfor, måtte der skæres ind til benet i den pågældende kage! Det blev til denne opskrift … og jeg siger jer, den er altså bare lækker!

Tak for inspirationen Jane 😉

165 gr. kokosmælk light (en lille dåse)
1 lille banan
1 spsk. husk, psyllium-frøskaller
50 gr. kokosmel højfiber
1 spsk. stødt kanel
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. stødt kardemomme
1/2 tsk. stødt nellike
260 gr. hokaido græskar
1 dl. friskpresset appelsinsaft
2 stk æg
1 dl. mandelmælk
2 tsk. bagepulver
6X45 mg. ren stevia pulver

Halver et Hokaidogræskar, rens den ene halvdel for kerner og skær i både. Placer dem på bagepapir på en bageplade og bag dem i ovnen ved 180 gr i 35-40 min.

Imens piskes æg, kokosmælk og mandelmælk sammen. Tilsæt krydderierne, kokosmel. 4X45 mg. ren Stevia og HUSK. Pisk godt igennem med håndmixer. Stilles til side.

Appelsinerne presses, bananen brækkes i små bidder og tilsættes. Tilsæt også 2X45 mg. ren Stevia. Stilles til side.

Tag Hokaidoen ud af ovnen (skru ovnen op på 200 gr) og pil eller skær skrællen af. Herefter vejede jeg af og fik det til 260 gr men det vil naturligvis variere lidt, afhængig af størrelse græskar. Skær det i mindre bidder og tilsæt appelsin/banan blandingen. Lav det til puré med en stavblender.

Rør puréen i dejen og piske godt igennem. Ibland til sidst bagepulver og hæld dejen i et lille ildfast fad beklædt med bagepapir. Bag ved 200 gr i omtrent 45-50 min.

Tip: Kagen kan pyntes med Friskost, evt. rørt op med lidt Ricotta, smagt til med et drys ren Stevia og vaniljepulver eller revet appelsin/citron.

Smager skønt lige så snart den er afkølet, men endnu bedre efter en nat i køleskabet.

Ps. Ren Stevia indeholder absolut INGEN kalorier! Det påvirker heller ikke dit blodsukker, men det søder alligevel op til 3-400 gange mere end sukker. Det er udvundet af en grøn plante og har været anvendt som sødemiddel i bla. Japan igennem mange år.

Jeg har vænnet mig fuldstændig til smagen og kan ikke smage den eftersmag af lakrids, som mange ellers mener de kan. Iblandet en krydderkage som denne, er der dog INGEN der kan smage lakrids, heller ikke de hårdnakkede tvivlere Vink

græskarkage hokaido kokosmel

Chokomousse

Posted on 02/08/2012 by Lisbeth Posted in Dessert Skriv en kommentar

2 æggeblommer, 2 æggehvider, 1 dl. piskefløde, 1 tsk. pebermynteessens (eller finthakket frisk mynte), 90 mg. stevia, 1 spsk. cacaopulver, reven skal og saft af 1/2 lille appelsin og 1/2 tsk. vanillepulver.

Æggeblommerne piskes sammen med stevia, cacao, vanille, pebermynte, appelsinskal og appelsinsaft. Hviderne piskes stive og vendes forsigtigt i. Fløden piskes og vendes forsigtigt i. Stilles på køl et par timer. Pynt med bær.

Øko, naturligvis!
Dessert nok til 2 personer.

æg fløde jordbær kakao
« Forrige side
Næste side »

Seneste indlæg

  • Ovnstegt Kylling
  • Tid til ribs
  • Bagte avocadoæg
  • Minifiberbrød
  • Chia-crackers

Seneste kommentarer

  • Henriette til Baileytrøffelkugler
  • Henriette til Grønkålsdrik
  • Jane til Grønkålsdrik
  • Jane til Glutenfrie morgenstykker
  • frk. sveske til Syre/base

Kategorier

Administration

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org
CyberChimps

CyberChimps

© Lisbeth.B