Nøøj, hvor det smagte godt! Jeg havde inviteret sønnen på aftensmad og smækkede allerede kalveboven i ovnen ved middagstid. I hele fire timer stod den og småsimrede på lavt blus sammen med en masse gode grøntsager og en sjat vand. Da jeg tog den ud, var den så mør, at kødet faldt fra. Som tilbehør lavede jeg reven rødbede, gulerod, æble salat med appelsinskal og saft i. Det stod på køl og trak hele eftermiddagen og smagte super lækkert! For en gang skyld fik vi sauce. Den blev lavet på skyen fra steg og grøntsager og jævnet med lidt maizena rørt ud i vand. Et par hasselbagte kartofler fuldendte måltidet! Vi var enige om, at det var virkelig vellykket!
Kategoriarkiv: Aftensmad
Quinoa tærte
Lækker quinoa tærte med revne søde kartofler og laksestrimler. Den smagte skønt og der er alt rigeligt til frokosten i morgen.
En Umahro opskrift.
Lynmad
Laks og sweet potatoes
Det smagte ganske simpelthen uovertruffent godt! Kæft jeg er go’ 🙂 Altså med lidt hjælp fra Umahro. Sweet potatoes bagt i ovnen sammen med grove æblestykker, malede kaffirblade, limesaft, salt, peber, fishsauce osv. Dertil kold laks fra i går aftes (det fik jeg også til frokost) og masser af Palles lækre tapenade.
Laks og spinat
Jøsses … det smagte ganske enkelt helt fantastisk godt! Laksen blev lavet i ovnen. Skåret i passende stykker, krydret med salt og peber og citron skiver, bagt ved 175 grader varmluft i et lille kvartér. Imens lavede jeg spinat på panden i lidt rapsolie. Da det var faldet sammen, hældte jeg cirka en deciliter øko fløde ved, krydrede med salt og peber og lod fløden simre sig tyk og cremet. Det sidste lille minut tilføjede jeg tynde, finthøvlede citron strimler og kogte med. Broccolien skulle bruges i dag, så den blev overhældt med kogende vand inden jeg gik i krig med spinaten og stod og trak i det indtil jeg anrettede. Den frisk klippede dild er fra min altan. Det første i år! Total lækkert!
Jeg er sgu ellers ikke ret god til det dér med fisk, men det hér var altså godt nok vellykket. Endnu engang inspireret af Umahro. Tak!
